Cecilie Strange

Cecilie Strange er uddannet fra musikkonservatoriet i Odense med hovedfagene rytmisk saxofon og komposition i 2012. Siden da har hun udgivet fire album i eget navn — derudover medvirket på adskillige andre album.

Hendes debutalbum fra 2015: ”Cecilie Strange Quartet feat. Kasper Tranberg: The Beginning” indeholder kompositioner inspireret af den moderne new yorker jazz blandet i en smeltedigel med nordisk folkemusik.

Det senest udkomne album fra 2023 BEYOND og de foregående 2 album BLIKAN og BLUE er mere rendyrket nordisk jazz med et touch af folk. Med sig på disse tre album har hun musikerne Peter Rosendal på piano, Thommy Andersson på bas og Jakob Høyer på trommer. På BEYOND medvirker også Josefine Cronholm som gæstesolist på vokal og perkussion.

Cecilie Strange modtog Carl Prisen 2024 i kategorien “Årets Komponist” indenfor jazz med KALEIIDO med Anna Roemer, samt gæsterne Hannah Schneider, Lars Vissing, Rumpistol og Rasmus Sitarz.

Cecilie Strange modtog Carl Prisen 2023 i kategorien “Årets Komponist” indenfor jazz med K A L E II D O med Anna Roemer, Mikkel Hess, Anders (AC) Christensen og Hannah Schneider.

Cecilie Strange modtog Jazznyt Prisen 2022 med KALEIIDO.

Cecilie Strange blev i 2022 nomineret til Carl Prisen 2022 som årets jazzkomponist med albummet BLIKAN og i 2021 ligeledes nomineret til Carl Prisen som årets jazz komponist med K A L E II D O´s første album VOYAGE.

Albummet BLIKAN blev i 2021 nomineret til DMA JAZZ i kategorien “Årets jazzudgivelse” og BEYOND blev nomineret i hele 2 kategorier “Årets Jazzudgivelse” og  “Årets Jazzkomponist” ved DMA Jazz i 2023.

I 2023 modtog Cecilie Strange prisen for ‘Jazz recording of the Year’ ved Presto Music Awards (UK)

Cecilie Strange tour dates

24. nov, 2024 Cecilie Strange Jazz & Fodbad i Sofiebadet KBH



Tidligere koncerter

10. nov, 2024 Cecilie Strange Mejeriet Torup Mere info
08. nov, 2024 Cecilie Strange Jazzcup KBH